Lidt blandede billeder fra nogle af sommerens projekter. Et hus i Hjørring fik malet gavle, udhæng samt stern. Der blev først givet Micronil (algerens) som sprøjtes på og sørger for at dræbe de alger, som sidder på træet. Derefter blev alt træ malet 2 gange med Beck & Jørgensens B3 i en Ral 9010.

Der blev malet læmure i Hirtshals, hvor den oprindelige farve skulle ændres til Skagensgul 9990, som er den farve, der bruges flittigt i Skagen. Dette blev med Silikat maling, da der før var malet med dette, og så kan kun Silikat hæfte igen. Silikat maling kan bruges der hvor der er et ekstremt miljø for en bedre holdbarhed.

Der blev malet læmur – garage i Hjørring med Caparol’s Amphisilan, som er en af de mest robuste og holdbare malinger, der er på markedet. På en tør og solid bund, blev der malet i det flotteste sommervejr. Det er altid en fornøjelse at male med de bedste produkter og vide, at kunden får et langtidsholdbart resultat, der kan nydes hver dag i haven.

Der blev malet smukt hus i Svanelunden i Hjørring. Huset havde 2 farver og stod som sådan skarpt, men ønsket var et mere moderne udtryk, som blev lavet med Caparol’s Amphisilan i hvid samt ny farve på soklen til slut. Der var mange, som stoppede og kommenterede projektet, og der var ret positive tilbagemeldinger. Huset blev også efter kundens ønske mere moderne.

Se flere projekter her: https://malerfirmaetsoerenolesen.dk/projekter/

Share This